Pain
2. dec 2007 17:12, SirMagic
Når smerte ikke kun er smerte...
af SirMagic©
At opleve smerte som nydelse er et Paradox - for smerte gør ondt ! Det du kan læse her, er betragtninger udfra den respons jeg har fået fra de tøser og slavinder der har været en del af mit liv.
Oplevelsen af smerte er relativ og den følelsesmæssige reaktion kan svinge fra dyb angst til intens sexuel ophidselse. Almindeligvis opfattes smerte som noget negativt, fordi smerte er kroppens faresignal (den vigtigste funktion for smerte) og den frembringer som oftest angst. Det er de samme nervebaner der bringer behagelige og ubehagelige signaler til hjernen, om den påvirkning kroppen er ude for og dette gør det muligt ad psykisk vej at påvirke hjernens opfattelse af smerte - lade masochisten acceptere smerten og sætte ham eller hende i stand til at bearbejde den til noget positivt.
At smerte kan indgå i en positiv sammenhæng, endda være noget der opsøges igen og igen, synes absurd af mange. Inkanerede sportsfolk der er vant til at give sig til det sidste ved at man kan blive "høj" af smerte. Denne effekt skyldes Endorphiner, et narkotika lignende stof sammenlignet med morfin, som hjernen producerer når kroppen udsættes for stærk eller vedvarende smerte og som i mere eller mindre grad bedøver smertecentret i hjernen. På samme måde som morfin og narkotika kan endorphiner fremkalde en tilstand af at være "høj" og det er denne effekt, sammen med evnen til at abstrahere fra smerten, som sportsudøveren udnytter til at præstere lige det mere der skal til for at vinde eller gennemføre.På samme måde som sportsudøveren, bliver masochisten "høj" af den smerte der påføres og smertegrænsen rykkes (men tro nu ikke at et klask i enden gør det). I kombination med en øget adrenalinproduktion, fremkaldt ved psykisk påvirkning gennem angst og forventning, kan sammen med kærtegn stresse kroppen, hjertet stimuleres til at slå hurtigere, åndedrættet øges og masochisten bringes i en tilstand hvor smerte bliver til en nydelsesrus, en nydelse han eller hun vil hige efter igen og igen, når den én gang er prøvet.
Hvordan takles smerte:
Det er meget forskelligt hvordan masochisten oplever de første slag fra sadistens hånd eller pisk, men "opvarmning" er en vigtig ting, fordi hverken adrenalin eller endorphinerne har gjort deres virkning. Det er svært at beskrive, men se på oplevelsen af f.eks. at blive pisket, som en sort/hvid film der køre i dit hoved, hvert enkelt slag er et billede i filmen. Oplev så den samme film, hvor du mentalt har sat lige de farver eller billeder på, som du bedst kan lide, du vil stadig opleve filmen (smerten), men du har vendt den til noget du synes om og derfor lettere kan forholde dig til. Hvis Sadisten virkelig kan sit kram og evner at stresse dig på en positiv måde (med angst og kærtegn), kan han styre dit åndedræt og hjælpe dig til at producerer mere eller mindre adrenalin og derved, til at slappe af og føle ophidselse ved smerten, men det er dig der skal bearbejde den.
At opleve sexuel ekstase ved smerte, kræver at du går med smerten og bliver holdt fast i oplevelsen. Åndedrættet øges hos de fleste ved sexuel ophidselse og bringes du samtidig i en mental angst/forventnings tilstand vil adrenalinen pumpe ud i kroppen, samtidig med at endorphinerne i hjernen virker som morfin og gør dig "høj". Benene kan begynde at ryste under dig, mens bølger af gåsehud kommer og går. Du vil stadig kunne mærke slagene som smerte, men de vil virke stimulerende og få karakter af ømhed og følsomheden vil være på sit højeste, bevidstheden om din partner, vil være optimal og omgivelserne der er mere end få meter væk, udviskes.
Har du én gang været der ude, vil du hige efter at komme der igen og igen... du er fanget i nettet, smerten er blevet din ven.

